Stevns Kommune har den 6. oktober opsat to minkfælder i området omtrent ud for Tranevej og markeret med blå/hvid ring nedenfor.
Hvis man ser fælderne, bedes man ikke forstyrre dem.
Fælderne er udstyret med elektronisk signal, der varskoer fangeren når fælden udløses.
Mink anses for et skadedyr, og det kan jages året rundt.
MINK - Hvorfor uønsket
Minkens føde består primært af fisk, fugle små pattedyr, krebs og lignende.
Minken er et effektivt rovdyr og kan have en betydelige negativ effekt på visse arter af fugle, særligt vandfugle, og små pattedyr, da minkene rydder reder for æg og afkom.
Minken kan også muligvis udkonkurrere hjemmehørende rovdyr ved at reducere deres fødegrundlag.
Status for bekæmpelse
Minken er udbredt og etableret i hele Danmark, og det er ikke muligt helt at slippe af med den.
Det vil dog gennem jagt og fældefangst være muligt at begrænse bestanden og lokalt holde områder fri for mink.
Kilde: Miljøstyrelsen